This article was accepted into the corpus but its outbound wikilinks were never NER-processed — typical at the deepest BFS hop or when the run's entity cap was reached. No expansion funnel to show.
| Regeringen Lars Løkke Rasmussen I | |
|---|---|
| Navn | Regeringen Lars Løkke Rasmussen I |
| Periode | 2009–2011 |
| Regeringstype | Mindretalsregering |
| Statsminister | Lars Løkke Rasmussen |
| Dannet | 5. april 2009 |
| Opløst | 3. oktober 2011 |
| Parti | Venstre med støtte fra Det Konservative Folkeparti og Dansk Folkeparti |
| Parlamentarisk grundlag | Mindretal i Folketinget |
| Forgænger | Regeringen Anders Fogh Rasmussen II |
| Efterfølger | Regeringen Helle Thorning-Schmidt I |
Regeringen Lars Løkke Rasmussen I var en dansk mindretalsregering ledet af Lars Løkke Rasmussen, som trådte til efter Anders Fogh Rasmussens afgang for at blive generalsekretær i NATO. Regeringen sad fra april 2009 til oktober 2011 og styrede landet i en periode præget af eftervirkningerne af den globale finanskrise, forhandlinger om arbejdsmarkedsreformer og debatter om velfærdspolitik. Regeringen byggede på støtte fra Dansk Folkeparti og samarbejde med Det Konservative Folkeparti i Folketinget.
Lars Løkke Rasmussen overtog ledelsen af Venstre og statsministerposten efter Anders Fogh Rasmussens nomineringsproces til generalsekretærposten i NATO, hvilket udløste et regeringsskifte inden for den eksisterende borgerlige koalition. Dannelsen fandt sted i skyggen af den globale finanskrise og efter debatter i Folketinget om finanspolitiske indgreb, arbejdsmarkedslovgivning og sociale ydelser. Regeringen blev dannet uden en formel koalition med Det Konservative Folkeparti og Dansk Folkeparti, men med parlamentarisk støtte fra disse partier til centrale lovforslag.
Kabinettet bestod af ministre fra Venstre med nøgleposter overtaget af profiler som Lars Løkke Rasmussen som statsminister og ministre med erfaring fra tidligere regeringer under Anders Fogh Rasmussen og Bjarne Corydons politiske modstandere i oppositionen. Ministerporteføljer omfattede centrale institutioner som Finansministeriet, Udenrigsministeriet, Justitsministeriet og Økonomi- og Erhvervsministeriet. Regeringens interne sammensætning blev kritiseret i debatter i Folketinget og omtalt i medier som Danmarks Radio og TV 2.
Regeringen lancerede tiltag som reformer af arbejdsmarkedspolitikken inspireret af diskussioner med Arbejdsgiverforeningen DA, Landsorganisationen i Danmark og aktører i Fagbevægelsen; initiativer rettede sig mod aktiv socialpolitik, incitamentstrukturer og fleksicurity-debatter sammenlignet med tidligere tiltag fra Regeringen Anders Fogh Rasmussen I og Regeringen Anders Fogh Rasmussen II. På udenrigsområdet deltog regeringen i styringsspørgsmål relateret til Afghanistan-indsatsen og samarbejde med NATO samt diplomatiske kontakter med EU-institutionerne, herunder forhandlinger i Rådet for Den Europæiske Union. Regeringens indsats omfattede også reformforslag vedrørende integrationspolitik, som blev diskuteret i relation til aktører som Integrationsrådet og debatter om asyl- og udlændingepolitik i Folketinget.
Under regeringens embedsperiode blev finanspolitiske beslutninger præget af respons på den internationale finanskrise og mål om konsolidering i samarbejde med Finansministeriet og økonomiske rådgivere i Danmarks Nationalbank og OECD. Regeringens budgetforslag indbefattede besparelser og prioriteringer, som blev drøftet i Folketingets Finansudvalg og møder med repræsentanter fra Dansk Industri og Landbrug & Fødevarer. Skattelettelser og ændringer af offentlige udgifter blev genstand for forhandlinger med Dansk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti og kritiseret af oppositionen fra Socialdemokratiet og Socialistisk Folkeparti.
Regeringen stod over for kontroverser om håndteringen af økonomiske nedskæringer, debatter om velfærdsydelser og kritik vedrørende beslutningsprocesser i forbindelse med privatiseringstiltag og offentlige udbud. Politiske emner som integration og udlændingepolitik førte til skarpe konflikter i Folketinget mellem regeringspartierne og oppositionen som Enhedslisten og Radikale Venstre. Der opstod medieret kritik fra bl.a. Politiken og Berlingske omkring regeringsførelse og ministeransvar, og enkelte ministerielle sager førte til parlamentarisk opmærksomhed i udvalg som Folketingets Retsudvalg.
Regeringens periode afsluttedes i forbindelse med folketingsvalget i 2011, hvor valgkampen involverede centrale profiler fra Venstre, Socialdemokratiet med Helle Thorning-Schmidt som spidskandidat, samt kandidater fra Dansk Folkeparti, Det Konservative Folkeparti og andre partier. Efter valget dannede Helle Thorning-Schmidt en ny regering med støtte fra Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti, hvilket betød regeringens afgang og overdragelse af magten i oktober 2011.
Arven fra regeringsperioden vurderes i relation til politiske reformer og det politiske klima i Danmark under finanskrisens efterdønninger, med efterfølgende analyser fra institutioner som Danmarks Statistik og Det Økonomiske Råd. Perioden indgår i studier af dansk politisk udvikling ved forskningsmiljøer på Københavns Universitet og Aarhus Universitet samt i politiske biografier om Lars Løkke Rasmussen og samtidige aktører som Anders Fogh Rasmussen og Helle Thorning-Schmidt. Evalueringer fokuserer på regeringens indflydelse på arbejdsmarkedslovgivning, finanspolitik og Danmarks rolle i internationale samarbejder som EU og NATO.
Category:Regeringer i Danmark