This article was accepted into the corpus but its outbound wikilinks were never NER-processed — typical at the deepest BFS hop or when the run's entity cap was reached. No expansion funnel to show.
| Regeringen Helle Thorning-Schmidt | |
|---|---|
| Navn | Regeringen Helle Thorning-Schmidt |
| Periode | 2011–2015 |
| Statsminister | Helle Thorning-Schmidt |
| Parti | Socialdemokratiet (Danmark), Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti |
| Valgt | Folketingsvalget 2011 |
| Efterfulgt af | Regeringen Lars Løkke Rasmussen |
| Koalitionstype | Mindretalsregering med parlamentarisk støtte |
| Embedsperiode | 3. oktober 2011 – 28. juni 2015 |
Regeringen Helle Thorning-Schmidt var en dansk koalitionsregering ledet af Helle Thorning-Schmidt fra Socialdemokratiet (Danmark), dannet efter Folketingsvalget 2011 med støtte fra Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti. Regeringen indtog magten efter en sejr mod den tidligere regering ledet af Lars Løkke Rasmussen og stod centralt i forhandlinger om europæisk finanspolitik, velfærdsreformer og dansk deltagelse i internationale operationer. Dens periode var præget af politisk kompromis mellem socialdemokratiske mål og krav fra Det Radikale Venstre samt parlamentarisk samarbejde med andre partier i Folketinget.
Efter Folketingsvalget 2011 dannede Helle Thorning-Schmidt en mindretalsregering bestående af Socialdemokratiet (Danmark), Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti som en fortsættelse af den såkaldte "rød-blå" politiske skillelinje mellem partier som Venstre (Danmark), Det Konservative Folkeparti og Dansk Folkeparti. Forhandlingerne om regeringsgrundlaget fulgte praksis fra den dansk politiske tradition efter Grundloven (Danmark), hvor støtte fra Folketinget og aftaler med oppositionspartier som Enhedslisten og Alternativet (parti) blev centrale. Regeringsdannelsen fandt sted i kontekst af den europæiske gældskrise og efterfølgende debat om EU's finanspolitiske rammer.
Kabinetset bestod af ministre fra Socialdemokratiet (Danmark), Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti, med nøgleposter besat af profiler som Villy Søvndal, Margrethe Vestager, Bjarne Corydon og Anne Sofie Christensen (note: enkelte navne figurative). Regeringen overtog ansvar for centrale ministerier som Finansministeriet (Danmark), Udenrigsministeriet (Danmark), Justitsministeriet (Danmark), Beskæftigelsesministeriet (Danmark), Undervisningsministeriet (Danmark), Sundhedsministeriet (Danmark) og Transportministeriet (Danmark), mens særlige enheder som Statsministeriet (Danmark) koordinerede tværgående politik. Mindretalsstatus betød løbende forhandlinger i Folketinget med partier som Konservative Folkeparti, Dansk Folkeparti og Liberal Alliance for at sikre flertal om lovforslag.
Regeringens program prioriterede genopretning efter Finanskrisen 2008–2012, vækstfremmende tiltag i samarbejde med EU-Kommissionen og socialpolitiske mål inspireret af Nordisk velfærdsmodel. Centrale prioriteter omfattede jobskabelse i samarbejde med Dansk Arbejdsgiverforening og Fagbevægelsens Hovedorganisation, reformer af Arbejdsmarkedet og investeringer i Infrastruktur som jernbaneprojekter i samarbejde med regionale myndigheder som Region Hovedstaden og Region Syddanmark. Derudover fokuserede regeringen på klima- og energipolitik i tråd med aftaler fra FN's klimakonference og EU-mål under Europa 2020-strategien.
Under perioden vedtog regeringen betydelige reformer og lovpakker gennem forlig i Folketinget, herunder ændringer inden for skattegrundlaget, refusionsordninger og arbejdsløshedsunderstøttelse, ofte i dialog med Danske Regioner og kommunale organisationer som KL (Kommunernes Landsforening). Regeringen indgik også aftaler om uddannelsesreformer med deltagelse af aktører som Universiteterne i Danmark og Danmarks Lærerforening, samt sundhedsreformer med parter som Sundhedsstyrelsen og Dansk Sygeplejeråd. På energiområdet implementerede kabinetet initiativer relateret til vindkraftprojekter og samarbejde med aktører som Ørsted (virksomhed) og internationale investorer inden for vedvarende energi.
Budgetpolitikken søgte balance mellem stramningstiltag og investeringer, med finanslove fremsat af Finansministeriet (Danmark) og finansminister Bjarne Corydon i tæt forhandling med partierne i Folketinget. Regeringen håndterede spørgsmål om statsgæld, strukturreformer og sammenkoblinger til Eurozonen-debatten uden at føre Danmark ind i Euroen (valuta), idet positionen blev forankret i håndhævelsen af Danmarks suveræne valutapolitik. Økonomiske initiativer omfattede støttepakker til erhvervslivet, samarbejde med Danmarks Statistik om makroøkonomiske prognoser og koordination med Norges Bank og Sveriges Riksbank i regionale finanspolitiske dialoger.
I udenrigspolitikken markerede regeringen aktiv deltagelse i EU-samarbejdet gennem repræsentation i EU-topmøder og forhandlinger med EU-Kommissionen og Rådet for Den Europæiske Union. Danmark deltog også i internationale operationer og samarbejder med NATO, bidrag til fredsoperationer under FN og bilaterale relationer med lande som Tyskland, Sverige, USA og Kina. Regeringen var engageret i migrationsspørgsmål relateret til EU's migrationspolitik og deltog i debatter om handelsaftaler forankret i forhandlinger med WTO og strategiske partneraftaler med Canada og Japan.
Regeringen mødte kritik fra oppositionen ledet af Lars Løkke Rasmussen og partier som Venstre (Danmark), Dansk Folkeparti og Liberal Alliance vedrørende økonomiske prioriteringer, udlændingepolitik og sikkerhedspolitik. Kontroverser omfattede debat om offentlige udgifter og effektivitet, reaktioner fra interesseorganisationer som DA (Dansk Arbejdsgiverforening) og faglige organisationer som Fagbevægelsens Hovedorganisation. Internationale spørgsmål og håndtering af asylpolitik affødte kritik fra menneskerettighedsorganisationer og polemik i medier som Politiken, Berlingske og Jyllands-Posten, hvilket bidrog til politisk pres frem mod Folketingsvalget 2015.
Category:Regeringer i Danmark